Krydsord Hjælp: Høst

Driller den lodrette 5’er, hvor ledetråden blot siger “høst”? Eller har du allerede gættet tre bogstaver, men selve løsningen gemmer sig som et godt korn i avnerne? Uanset om du sidder med en søndagskryds i sommerhuset eller pendler gennem Rotterdam med blyanten klar, er du landet det helt rigtige sted.

I denne artikel giver vi dig det fulde overblik over, hvordan ordet “høst” kan tænkes - og tænkes om - i krydsord. Fra de superkorte tre-bogstavsbidrag til de kringlede sammensætninger på otte plus, guider vi dig til at finde den rigtige løsning på rekordtid. Undervejs dykker vi både ned i den konkrete landbrugsverden og de mere finurlige, overførte betydninger, som krydsords­skribenter elsker at lege med.

Så grib din blyant, hæld endnu en kop kaffe op, og lad os sammen indhøste svaret på alle de høstreferencer, krydsordene kaster efter os. Klar til at høste pointene? Læs videre og bliv rustet til næste gang “høst” dukker op på tværs, på langs eller i din helt egen skarpe diagonale!

Hvad kan “høst” betyde i krydsord?

Når et krydsordsopslag blot siger “høst”, kan det dække flere helt forskellige betydningslag, og det er netop det, der kan drille. Ordet spænder fra det konkrete landbrugsarbejde til rene billedlige brug - og nogle gange bevæger det sig til helt andre domæner som jagt og fiskeri. Derfor er det afgørende først at afgøre, hvilket lag af ordet der er i spil, allerede inden du begynder at tælle ruderne i diagrammet.

Den direkte, landbrugsnære betydning er den mest oplagte: selve handlingen eller begivenheden, hvor korn, frugt eller grøntsager bliver indsamlet. I denne kategori finder du klassikere som kornhøst, frugthøst, kartoffelhøst eller helt enkelt høsten. Ledetråde kan være “på marken”, “landbrug”, “korn på skår” eller lignende.

Dernæst kan høst i et krydsord pege på selve årstiden eller tidspunktet, hvor indsamlingen foregår. I dansk sammenhæng taler vi ofte om “sensommer/efterår”, men i norske eller svenske krydsord kan “høst” direkte betyde efterår. Kig derfor efter markører som “no.”, “sv.”, “årstid” eller “sept./okt.” for at se, om ledetråden i virkeligheden bare spørger efter efterår, sæson eller høsttid.

Ofte handler ledetråden om selve processen eller resultatet. Processen giver udsagnsord som meje, slå, indhøste, mens resultatet kan blive til navneord som udbytte, avl, udbyttet. Er der tale om sætningskonstruktioner som “noget, der er høstet”, kan løsningen være en perfektum participium-form, fx mejet eller indhøstet.

Endelig bruges ordet i overført eller alternative domæner. Man kan “høste” ros, erfaring, gevinst - ofte løsninger som gevinst, afkast eller ros. I maritime eller jagt­relaterede krydsord dukker “høst” op som synonymer for fangst: fangst, udbytte eller specifikt fangede fisk/jagtvildt. Her kan en ledetråd være “havets høst”, “jægerens høst” eller lignende - og svaret lander i fangst-kategorien snarere end på marken.

Høst – 3 bogstaver: de helt korte bud

Tre bogstaver er krydsordsmesterens legeplads, når der spørges til “høst”. Ledetråden er som regel strippet for pynt, og derfor trækker man ofte på helt basale ord for det, der høstes eller resultatet af arbejdet. Jo færre bogstaver, jo større sandsynlighed for, at løsningen er et kernesubstantiv uden bøjningsendelser.

• avl - betegner udbyttet i både landbrug og dyrehold (tænk “avlsdyr”).
• byg - klassisk kornart; bruges også til malt- og ølbrygning.
• rug - kornet bag den mørke brødskorpe; krydsord elsker konsonantrigdommen.
• sæd - ældre fællesord for såsæd/korn; kan give overførte finter (“så sin sæd”).
• neg - en kornknippe; dukker op, når krydsordet går etnografisk til værks.

Tricket er at aflure, om ledetråden taler om selve afgrøden (byg, rug), det indhøstede udbytte (avl), eller en mere malerisk beskrivelse (neg). Formuleringer som “høst af korn” peger ofte direkte på byg/rug, mens “høstresultat” eller “landbrugsudbytte” blinker mod avl.

Hold også øje med diakritik: sæd deler æ’et med kryds, og ordet kan i udenlandske kilder optræde som saed. Får du et A?L, _YG eller R_G-mønster, er løsningen sjældent langt væk - tre bogstaver giver ikke meget plads til gætteri.

Høst – 4 bogstaver: klassikere og verber

Når ledetråden blot lyder “høst” og du ved, at løsningen skal bestå af fire bogstaver, er der som regel tale om en af de helt klassiske landbrugs­associationer. De deler sig groft i to grupper: navneord, der beskriver det, der høstes, og udsagnsord, der beskriver selve handlingen. De fire mest hyppige er korn, raps, slæt og meje.

Korn og raps optræder oftest som svar, når stikket sigter til den konkrete afgrøde. Begge ordene dækker bredt - korn kan dække alt fra byg og rug til havre, mens raps giver et mere specifikt billede af gulblomstrende marker. Kig efter hjælpebogstaver som K_RN eller R_PS i krydset for hurtigt at bekræfte løsningen.

Slæt henviser til et høslæt - altså det ene, to eller måske tredje “slæt” man tager af en eng i løbet af sommeren. Vær ekstra opmærksom på diakritikken: æ’et kan drille i nogle krydsord, hvor bogstav­listen kun rummer A-Z. Her vil opsætteren ofte erstatte æ med ae, så varianten SLAET er også værd at have i baghovedet.

Endelig finder vi verbet meje, som betegner selve handlingen at høste eller “høste ned”. Ledetråden kan eksempelvis være bøjet: “at høste” (infinitiv) → meje, eller “høst!” (bydeform) → også meje. I overført betydning ses ordet i udtryk som “at meje point/hæder” - så hvis krydsordet har en sports- eller konkurrencevinkel, er meje et ekstra godt bud.

Høst – 5 bogstaver: lidt mere specifikt

Når løsningen i krydsordet skal være på fem bogstaver, bliver “høst” ofte knyttet til en mere afgrænset betydning - enten som selve udbyttet, en konkret afgrøde eller resultatet af, at noget allerede er blevet mejet. Det giver en håndfuld hyppige - men meget forskellige - svarmuligheder.

Kort kandidatliste på 5 bogstaver:

• GRØDE - den samlede vækst/afgang af året.
• FRUGT - frugthøst eller overført “frugt af arbejdet”.
• HAVRE - specifik kornsort, der høstes.
• MEJET - resultatet af at meje, altså det der er høstet.

GRØDE dækker både det, der spirer frem i løbet af sæsonen, og selve udbyttet, når marken er høstet. Findes ledetråden i bestemt form (fx “årets høst”) eller med antydninger som “vækst” eller “spirende” er grøde ofte oplagt. Bemærk at ordet også kan bruges poetisk i overført betydning om fremgang og udvikling.

FRUGT og HAVRE er konkrete afgrøder. Ledetråden “æbler og pærer” eller “vinmarkens høst” peger mod frugt, mens “gryn” eller “dyrefoder” næsten altid er havre. I overført betydning kan “frugt” også dække det positive resultat af anstrengelser - se efter sætninger som “arbejdets ____”.

MEJET fungerer som tillægsord eller kort tillægsform og fortæller, at afgrøden allerede er slået. Krydsord, der spiller på tidsaspektet (“netop høstet”, “nedlagt korn”), kan derfor lande på mejet. Tip: ledes du efter bogstavmønsteret _EJET, giver krydshjælpere som M__ET hurtigt facit.

Høst – 6–7 bogstaver: både konkret og overført

Når løsningen skal være på seks eller syv bogstaver, bevæger mange krydsordskonstruktører sig væk fra de helt konkrete strå og aks. Her møder vi både ord, der beskriver høst som økonomisk udbytte, og ord, der blot angiver perioden eller aktiviteten. Det giver en god blanding af jord under neglene og overført betydning, som du ofte kun kan adskille ved at studere ordklasse, tema og krydsbogstaver.

• afkast - typisk når høst skal forstås som profit eller rent udbytte. Passer perfekt i krydsord med finans- eller aktietema.
• gevinst - syv bogstaver, samme semantiske felt som afkast, men bredere: kan dække både økonomi, sport og spil.

• fangst - seks bogstaver og maritim tone. “Høst fra havet” er en klassisk omskrivning.
• sæson - generelt ord for høsttid; viser sig tit i krydsord, hvor andre årstider også er i spil.
• høsten - bestemt form; bruges især i norske eller ældre danske udsagn som “under høsten”.
• efterår - passer præcis syv bogstaver og dukker op, når konstruktøren henviser til norsk/svensk ordbrug, hvor “høst” direkte betyder efterår.

• vinhøst
• bærhøst

Vil du skelne mellem disse muligheder, så tjek: a) Står ledetråden i bestemt form? Så peger høsten på sig selv. b) Handler resten af krydset om penge, fisk eller årstider? Så vinder afkast, fangst eller efterår. c) Indeholder gitteret få vokaler eller mange specialtegn? Så prøv vinhøst/bærhøst, der giver et brugbart Ø. Brug altid de krydssatte bogstaver til at sortere kandidaterne fra - seks eller syv felter giver kun få kombinationer, når først du har låst de første to konsonanter fast.

Høst – 8+ bogstaver: længere løsninger

Når en krydsordledetråd kræver hele otte bogstaver eller flere, peger den ofte på fulde former af ordet “høst” eller på sammensætninger, hvor selve høsten blot er ét led i et længere udtryk. Her er du som regel ude i termer, der beskriver proces, resultat eller en overført gevinst, snarere end selve kornet på marken.

Det mest oplagte langord er udsagnsordet indhøste (8 bogstaver). Det bruges både konkret - “landmanden skal indhøste sin hvede” - og overført, hvor man “indhøster ros, erfaring eller profit”. Læg mærke til, at krydsord nogle gange leder efter bøjede former som indhøstet (9 bogstaver), hvis tidsformen skal markeres.

Blandt navneordene finder du især indhøstning (11 bogstaver) for selve processen og udbyttet (8 bogstaver) for resultatet. Begge ord dækker ikke kun landbrug: også fiskeriet, aktiemarkedet og sportsverdenen taler om “høstens udbytte”, når point, penge eller priser gøres op.

Når krydsordsforfatteren vil være lidt mere farverig, kan løsningen i stedet være en sammensætning, hvor “høst” kun udgør den sidste halvdel. Ordene dukker især op i temakryds med fokus på mad, vin eller årstider:

• kornhøst - generel betegnelse for høsten af kornsorter
• frugthøst - når æbler, pærer m.m. plukkes
• kartoffelhøst - populær i efterårskryds om rodfrugter
• vinhøst - fransk “vendange” oversat til dansk

Huske­regel: Ledetråden antyder gerne ordklasse eller tema. Viser rammen _NDHØS_, er “IND”-forstavelsen næsten givet, mens endelser som -NING eller -ET afslører henholdsvis substantiv eller perfektum participium. Hold også øje med specialtegn - æ, ø og å bekræfter tit, at du er på sporet af et dansk sammensat ord med “høst” som kerne.

Sådan knækker du ledetråden “høst”

Start med ordklassen: Ledetråden “høst” kan være navneord (en høst, høsten) eller udsagnsord (at høste, meje, indhøste). Kig efter små markører i krydsordet, fx “høst (vb.)” eller en bøjningsangivelse som “høstet”. Viser rammen kun tre bogstaver og passer verbum­mønsteret _EJ_? Så er MEJ et godt bud; står der derimod “høsten” og seks felter, peger det på HØSTEN som substantiv.

Zoom ind på betydningslaget: Spørg dig selv: mener konstruktøren det konkrete (selve indsamlingen af korn) eller en overført høst som “gevinst” eller “afkast”? Her er et hurtigt overblik:

• Konkret, landbrug: korn, raps, neg, slæt
• Vin- eller frugthøst: vinhøst, bær
• Maritimt: fangst
• Abstrakt/økonomi: afkast, gevinst

Tjek tal, køn og bøjning: Har du kryds for sidste bogstav -T, og står der “resultatet af høst (ent.)”, passer UDBYTTE fint. Ender ordet på -EN og er angivet som bestemt form, er HØSTEN oplagt. Ved udsagnsord kan endelsen -ER (nutid) eller -ET (datid/perfektum) narrow det ind til HØSTER/HØSTET. Grammatisk præcision sparer dig for mange gætterier.

Se efter temavinkler og ordspil: Krydsord med gennemgående tema - fx “Land & by”, “Økonomi” eller “Nordisk” - styrer ofte “høst” over mod henholdsvis agrar­ord, finans­metaforer eller norsk høst = efterår. Et spørgsmålstegn efter ledetråden (Høst?) signalerer pun eller dobbeltbetydning: så kan svaret være ROS (at høste ros) eller EFTERÅR. Hold også øje med citationstegn “ ”, der kan antyde at ordet skal forstås idiomatisk - fx “høste anerkendelse” = LOV.

Hurtige krydstricks: bogstaver, bogstavmønstre og diakritik

Lås Æ, Ø og Å først: Er der allerede et -st i slutningen af ordet, er sandsynligheden stor for, at du faktisk mangler Ø eller Å lige foran (fx høst, gevinst, fangst). Har du mønsteret -øst, er det næsten altid Ø og ikke O + U + S + T. Brug også kombinationer som -høst eller indhøst- til hurtigt at udelukke forkerte konsonanter.

Kendte bogstavmønstre:

• _ORN → korn (afgrøden), men kan i andre temaer blive til horn eller torn.
• _EJE → meje (at høste) - nyttigt hvis ledetråden er et verbum.
• _VLA / _VLS → avl / avls (avl som udbytte eller handling).

Hold øje med sprogmarkører: I krydsord med små notationer som (no.) eller (sv.) betyder “høst” oftest “efterår”. Ser du fx ledetråden “Høst (no.) - 6 bogst.”, er løsningen næsten altid høsten eller haust (norsk). Det samme gælder svenske skörd i omvendt retning, hvis danske “høst” skal oversættes.

Diakritik og æ/ø/å-erstatninger: Æ og Ø gengives nogle gange som AE og OE i ældre eller engelsksprogede opslagsværker, så slæt kan optræde som slaet, og høste som hoeste. Hvis krydsordet virker for langt til dine bogstaver, så test denne dobbeltskrivning - især i digitale krydsord, der kun accepterer A-Z.