Svært ved at sove på hotellet? Her er 3 tips der gør det lidt nemmere

Svært ved at sove på hotellet? Her er 3 tips der gør det lidt nemmere

Søvn er vigtigt – det kommer næppe bag på nogen. Men hvad sker der egentlig med os, når vi ikke sover nok? Og hvorfor er det så svært at sove væk fra hjemmet? Det vil vi se nærmere på i det følgende. 

Indholdsfortegnelse

Manglende søvn og påvirkningen af ikke at sove nok

Når vi ikke sover nok, så påvirkes vores autonome nervesystem. Langvarig søvnmangel kan være direkte årsag til psykologiske komplikationer som angst og stress, og det kan medvirke til hukommelsesbesvær og dårligt humør. 

Når vi ikke sover på rejsen, så er det ikke en langvarig gene, men det vil uanset have nogle følger, vi ikke ønsker som ledsagere på ferien. 

Den umiddelbare effekt af manglende søvn – den, vi mærker allerede den efterfølgende dag – er dårligt humør, let til tårer, irritation og rastløshed, manglende fokus og kropstræthed. 

Vi sover dårligere i uvante omgivelser

Der findes mennesker, der har et godt sovehjerte, og som kan sove alle vegne og på alle tider – men det er langt fra os alle. 

For de af os, der sover let, vil det ofte være svært at få en god nats søvn på et hotel. Når vi er ude af vores velkendte rammer, så er vores nervesystem aktiveret, og vi reagerer på lyde og sanseindtryk på en anden måde, end vi gør derhjemme. 

Når vi sover, så er vi i forvejen sårbare, og når vi oven i det ikke har en grundlæggende tillid til vores omgivelser, fordi de er nye og ukendte, så vil den primitive del af vores hjerne være ekstra sensitiv og bevidst om alt, der sker omkring os – biler på gaden, lyde fra andre hotelgæster og tilsvarende forstyrrelser. 

3 idéer til en bedre søvn – ude som hjemme

Der kan være forskellige forstyrrelser, der gør, at vi har svært ved at sove. Først må vi identificere disse, og dernæst kan vi tage de rette hensyn. Nedenstående er alle gode bud på, hvordan vi hjælper søvnen på vej, når vi oplever søvnbesvær. 

Mindsk lyd-forstyrrelser og støjgener 

Én af de hyppigste årsager til, at vi har svært ved at sove er generende lyde. Det kan være alt fra din partner, der snorker, til naboen, der hører musik og til biler på gaden. Fælles for dem alle er, at når først vi bliver opmærksom på lyden, så er det svært at flytte fokus – vi reagerer med irritation, og søvnen føles nu uendelig langt væk. 

Har du identificeret lyde eller støj som værende den primære årsag til, at du ikke kan sove, så er det heldigvis nemt at gøre noget ved. Der udvikles i dag enormt effektive ørepropper, og disse er en billig og simpel løsning på problemet. 

Dæmp lyset og sluk for alle apparater

Når vi sover ude, så arbejder vores hjerne på højtryk. Vi er i et ukendt miljø, og de indre alarmer går hurtigere, end når vi er hjemme. Hvis der er lyst i rummet, eller vi har diverse elektriske apparater der blinker eller lyser, så vil vores øjne forstyrres af disse synsindtryk, og vores hjerne vil forblive vågen, fordi der er noget at give opmærksomhed. 

Vi ved alle, at vi ikke kan lukke al lys ude blot ved at lukke øjnene. Hvis du oplever at have svært ved at sove, når du er på hotel, så prøv at mørklægge rummet og slukke for alle synsforstyrrende elementer – på den måde kan du give dine øjne ro, og derved undgå at synet sender signaler til hjernen. 

Meditation og indre ro – lad tankerne hvile, så du kan gøre det samme

Vi lærer vores børn at tælle får, når de ikke kan sove. Og selvom idéen er pudsig, er der noget teori bag legen. Når vores tanker løber frit, og vores hjerne kører afsted med os, så kan det være enormt svært at falde i søvn. Særligt når vi er på ferie, og skal bearbejde en masse nye indtryk, samt sende en tanke eller to til arbejdet og hundepasseren derhjemme, så kan det føles umuligt at falde i søvn. 

Har du svært ved at slippe tankerne, når du skal sove, så prøv med en lille meditation. Om du vil tælle får, fokusere på dit åndedræt, eller scanne dine krop, er op til dig. Idéen er, at når vi mediterer, så fjerner vi fokus fra vores tanker, og vi giver vores hjerne ro. Når du gør det, så slapper du af – og så kommer søvnen naturligt til dig. 

Søvnen bør prioriteres – også på ferien

Det er frustrerende ikke at kunne sove. Vi ved jo, hvor meget det påvirker os, og vi ønsker ikke at få vores ferieoplevelse ødelagt af dårlig søvn. Når vi skal på ferie bør vi altid pakke, så vi prioriterer vores søvn.

Medbring nødvendige virkemidler, og pas på dig selv, din søvn og dit helbred undervejs – rigtig god ferie og sov godt.

Categories:

I samarbejde med Rejsetilbud.dk

Rotterdam.dk drives af Rejsetilbud.dk hvor du kan læse meget mere om rejser til Rotterdam samt finde masser af gode Rejsetilbud.

Categories

Vejret i Rotterdam
,


Apparent:
Lufttryk:
Luftfugtighed: %
Vind:
Vindstød:
UV-Index:
Solopgang:
Solnedgang:
Mere detaljeret...
 
Valutakurser